Sådan får du mest ud af din duftlampe og æteriske olier

Sådan får du mest ud af din duftlampe og æteriske olier:

Din duftlampe er et smukt og dekorativt indslag i din boligindretning, både når du har den stående, men selvfølgelig ikke mindst, når det lille fyrfadslys i lampen er tændt og den spreder både hyggelig stemning og en dejlig duft i rummet. Fordelen ved en duftlampe er, at du kan bruge den igen og igen og variere de dufte du bruger i lampen alt efter stemning og anledning. Der findes et væld af forskellige, skønne æteriske olier beregnet til anvendelse med duftlamper – glæd dig til at gå på opdagelse i denne skønne verden af ægte æteriske olier med alle deres gode egenskaber for vores sanser og velbefindende.

Sådan bruger du din lampe:

  • Hæld lidt vand og i det lille kar øverst i din lampe og tilsæt 5-10 dråber æterisk olie af den valgte duft. Tænd fyrfadslyset under din brænder, således at vandet varmes op og begynder at ’simre’. Ved denne process frigives den æteriske olie til luften og spreder den ønskede duft/stemning.
  • Prøv dig frem med forskellige dufte – de æteriske olier har forskellig virkning på os – nogle virker oplivende, forfriskende, gør os glade og i godt humør og er energigivende som f.eks. dufte i citrusfamilien (citron, appelsin, grape, mandarin). Duft af cedertræ, lavendel og rose virker beroligende og afstressende, duften af ylang ylang appellerer til vores sensuelle sanser, og pebermynte hjælper f.eks. med at skærpe sanserne.

Inspiration til brug af æteriske olier til mange andre formål:

  • Du kan også bruge din æteriske olie til at blande i en neutral/duftfri massageolie og smøre kroppen ind i det.
  • Du kan anvende din yndlingsduft til massage.
  • Du kan dryppe nogle dråber i karbadet og på den måde skabe den ønskede duft og afslappende wellness-agtige atmosfære på badeværelset.
  • Dryp 5-10 dråber på en lille bomuldsklud og læg stoffet i din tørretumbler sammen med det våde tøj. Du får dejligt og velduftende tøj – pragtfuldt tip til f.eks. håndklæder og sengetøj.
  • Dryp en enkelt dråbe eller 2 på dit støvsugerfilter, inden du støvsuger, og du vil opleve at du får byttet den lidt trætte støvsugerluft ud med en dejlig, velvalgt duft.

 

VIOOLI, Violvej 297, 7800 Skive, Tlf. 71 20 18 70, CVR 37200972, e-mail viooli@viooli.dk

Denne webside anvender Cookies. Læs mere

Cookie indstillingerne for denne webside er sat til "Tillad Cookies". Hvis du fortsætter med at bruge denne webside eller hvis du klikker på knappen "Accepter" så godkender du dette.

Luk