Sådan får du mest ud af dit duftlys

Sådan får du mest ud af dit duftlys:

Når du har investeret i et kvalitets duftlys, kan du se frem til mange timers skøn og stemningsfuld duft i dit hjem. Alle VIOOLI’s duftlys er eksklusive lys, som er fremstillet af rene og naturlige materialer, beregnet til at sprede duft i dit hjem – diskret, afbalanceret og eksklusivt. Alle vores duftlys indgår i komplette duftserier, hvor flere forskellige duftprodukter kan bruges sammen.

Brændetiden på vores duftlys er lang. De mindste lys har ca. 25 timers brændetid og de største helt op til 100 timers brændetid. Så hvis du passer godt på dit duftlys, kan du glæde dig til mange timers skøn duft i dit hjem.

Sådan bruger du dit duftlys:

  • Sørg for at duftlyset ikke står i træk, når det er tændt.
  • For ideel udnyttelse af dit duftlys, tænd det og lad det brænde ca. 1-2 timer for afgivelse af duft til omgivelserne og sluk derefter lyset. Brænd aldrig dit duftlys mere end maksimalt 4 timer ad gangen. For at undgå at lyset brænder for langt ned i midten, og flammen ikke får smeltet voksen på siderne, er det vigtigt, at du hver gang du tænder det, lader det brænde længe nok til, at voksen smelter helt ud til kanten af glasset/beholderen – husk det hver gang, så får du mest muligt ud af dit duftlys.
  • Hvis lyset begynder at ose, så sluk lyset, lad voksen stivne let og trim vægen til en længde på ca. 7mm, inden du tænder lyset igen.
  • Fjern afklippet væge, så det ikke blandes med den flydende voks.
  • Sæt aldrig dit duftlys tæt op af en varmekilde som f.eks. et varmeapparat eller brændeovn.
  • Brug gerne en lyseslukker til at slukke dit lys, så undgår du, at det oser, eller at den varme voks ’sprøjter’, når du puster lyset ud.
  • Flyt ikke det slukkede duftlys, før voksen er tilpas stivnet
  • Sæt aldrig dit duftlys i direkte solskin og undgå at opbevare det ved meget høje temperaturer.
  • Alle VIOOLI’s lys leveres enten i en smuk opbevaringsæske eller i glas/dåse med låg. Når du ikke bruger lyset, er det en god ide at opbevare det i æsken eller at sætte låg på, så undgår du, at lyset bliver støvet, og dit lys holder sig smukt endnu længere.

Inspiration til brug af duftlys:

  • Brug duftlys til at skabe duft og stemning i det mindre rum, f.eks. på badeværelset, gæstetoilettet, i soveværelset, gangarealer, indgangspartier m.v.
  • Hvis du gerne vil skabe duft i et lidt større rum, så er det en god ide at bruge duftlyset sammen med yderligere et duftprodukt i samme duftserie, f.eks. en rumspray eller en flakon med duftpinde. Derved kan du bruge rumspray eller duftpinde til at skabe den bærende, grundlæggende duft i rummet og så bruge lyset til at understrege og øge duftoplevelsen samtidig med, at duftlyset er unikt til at skabe stemning i rummet, f.eks. om aftenen.
  • Køb et af de små ’travel candles’ med låg og tag det med, når du rejser. Det fylder ingenting i rejsetasken, og der er ikke noget så skønt som at omgive sig med sin yndlingsduft, når man har checket ind på hotelværelset eller i sommerhuset.
  • Giv et duftlys som værtindegave i stedet for en buket blomster: Det er nyt og anderledes, duften holder meget længere og er en gave, du kan købe ind i god tid, inden den skal gives.

God fornøjelse med dit duftlys 🙂

VIOOLI, Violvej 297, 7800 Skive, Tlf. 71 20 18 70, CVR 37200972, e-mail viooli@viooli.dk

Denne webside anvender Cookies. Læs mere

Cookie indstillingerne for denne webside er sat til "Tillad Cookies". Hvis du fortsætter med at bruge denne webside eller hvis du klikker på knappen "Accepter" så godkender du dette.

Luk